Akutstuer
Der er 10 akutstuer på Præstø Multicenter. Pladserne er til borgere i Vordingborg Kommune med en akut opstået lettere somatisk problemstilling, der kræver tætte observationer/behandlinger foretaget af sygeplejerske og social- og sundhedsassistenter. Der tilbydes hjælp hele døgnet, og formålet er at afhjælpe borgeren med de mest komplekse problemstillinger.
Opholdet er tidsbegrænset og kan maximalt være på 14 dage.
Formål:
- Forebyggelse af sygehusindlæggelser
- Udrede og afhjælpe lettere fysiske problemstillinger, der er opstået akut for en borger i eget hjem. Opholdet er aldrig planlagt
- Tilbyde borgeren ekstra mulighed for tætte observationer ved akut opstået sygdom
- Der sættes fokus på de akutte og mest komplekse problemstillinger
Borgeren betaler gældende akutpris for opholdet.